Elvis Presley

Historien om Elvis er historien om en lastbilschauffør fra Memphis, der kører rocken ind i fremtiden og bliver lige så kendt som Mickey Mouse og coca cola. Hjemvendt fra militærtjeneste gør han comeback for så at sætte sit talent på stand by i en række film, der får Huset på Christianshavn til at ligne en oscarvinder. Han rehabiliterer sig selv i et tv-show i '68, men går i frivilligt eksil i Las Vegas. I august 1977 dør han af lige dele kedsomhed,mangel på selvkontrol, for mange medikamenter og for meget morgenmad på de forkerte tidspunkter. Her fortælles sagaen om Elvis Presley, rockens konge, der aldrig abdicerede. Han lod bare tronen stå tom.


Hvem var han egentlig, Elvis Presley?


Er svaret det helt utrolige, at trods fabelagtige rigdomme, trods fabelagtig succes, trods fabelagtig berømmelse, så forblev han hele sit liv den sky, generte, usikre, overforkælede dreng, hvis verden brød sammen, den dag hans mor døde?.


Ellerblev den oprindeligt så ægte og sunde sydstats-knægt simpelthen knust i det jerngreb, hans altdominerende manager oberst Tom Parker holdt ham i ? Denne forbløffende markeds-gøgler, der første gang han mødte Elvis erklærede "min dreng, hold dig til mig, og jeg vil gøre dig rig som Østens fyrster.


Som gennem alle årene iskoldt styrede forretningen Elvis til et gigantisk imperium- uden et klap forstand på musik. film eller underholdning men med den mest utrolige , snu begavelse til at lave penge. Til at vride fænomenet Elvis for den sidste dollar.


Med de ufattelige rigdomme, som film og plader vælter ned over Elvis, kommer nu problemerne med at skelne de sande venner fra de falske, der bare hænger på.


Og Elvis bliver menneske-sky, mistroisk overfor alt og alle. Tør ikke åbne sig for nogen.


Og bli'r endnu mere ensom. og keder sig endnu mere . Og begynder at ta' enormt på i vægt. Og ryger på slankepiller og skrappe afmagringskure.


Og påkvik-op-piller for at holde humøret oppe. Og på sovepiller for at få fred om natten. Den uhyggeligt onde cirkel, der stensikkert fører mod stofferne og mod afgrunden er sat igang.


Sommetider synker Elvis ned i den dybeste melankoli, og han kan finde på at låse sig inde og nægte at komme ud i ugevis.


Hvis nogen vil tale med ham, må de skrive små sedler og skubbe dem ind under døren. Selv hans mad forlanger han, de skal stille uden for døren- og han kommer først ud og snupper den lynhurtigt, når alle er gået igen. for blot 30 år siden en urørlig gud. En smuk mand.


En god fyr, en reel fyr, han betalte hans skat, han gav oceaner af penge til velgørenhed, oprettede børnehjem, overøste sine venner med afsindigt dyre gaver. I en periode havde han en svaghed for engelske sportsvogne og importerede dem i dyngevis. Så kørte han en tur rundt i sit ny legetøj på sit enorme gods Graceland i Memphis og så lod han vogne stå. Hvis en eller anden og det kunne godt være en helt fremmed, der sagde "det er faneme en flot bil" så sagde Elvis "kan du li' den, har du en dollar? så er det din".


Elvis var super-idolet uden fejl. Uden een eneste fejl. Super-stjernen, der simpelthen ikke ku' gøre noget forkert. Sin mors dreng- den pæne amerikaner, der hverken røg eller drak. Alle pigers,mødres,bedstemødres fryd. Genert, høflig, blid.


Sandheden bag myten har rystet hele verden. Privat var Elvis Presleys liv et helvede.


Et helvede af ensomhed, kedsomhed , stoffer.


Angst for at miste sin ungdom, rædsel for at dø, afsky over den enorme fedme, der plagede ham mere og mere. Han kunne på ingen tid blæse op til 120-130 kilo.


Hans forfølgelsesvanvid blev i de sidste år helt uhyggeligt. Trusler mod hans liv tog han dybt alvorligt. Så alvorligt, at han en dag fløj til Washington og fik præsident Richard Nixon til at gøre sig til speciel-medlem af FBI med ret til at bære skydevåben..


Selv på scenen havde han en lille revolver gemt i bæltet. Han fik hysteriske anfald,flippede helt ud. Så kunne han smadre TV-apparater, fordi et eller andet program irriterede ham, han kunne tage sine rifler eller maskinpistoler, der lå spredt rundt i den enorme villa og vildt skyde løs mod vægge, lofter og møbler. Engaang, da de automatiske døre i indkørslen til hans gods ikke åbnede, hamrede han sin limousine med 100 km. i timen mod smedejernsporten. Efter et vildt skænderi med nogle af sine musikere spadserede han ind i sit private studie i villaen Graceland, og den næste time raserede han med ukontrollabelt vanvid udstyr til flere hundrede tusinde dollar.


Da hans kone Pricilla gik fra ham med karate-eksperten Mike Stone gav Elvis sine body-guards ordre til at skaffe en professionel lejemorder fra mafiaen og "udrydde det svin" . I sidste øjeblik aflyste han dog den affære.


Det kan godt være , at Kongen er udødelig, men hans fans er det ikke, som New York Times formulerede det i foråret 2002. The Elvis Presley Enterprises, der siden 1981 har kørt Graceland som offentlig relikvieskrin med faste åbnings tider og som nidkært varetager Elvis' rettigheder, var i '80'erne nede at vende bunden af kassebeholdningen, men er nu et sundt, ekspansivt firma med en årlig trecifret millionomsætning i dollars-i omegnen af 280 mio.kr. alene for cd-salget årligt plus det løse.Ikke mindst takket være en striks medie- og forretningbevidst indsats af Pricilla Prestley, eks hustruen der lod sig skille fra Elvis i 1973 til fordelfor sin karateinstruktør.I 1998 opfattede hun sit job som fuldført og Elvis' datter, Lisa Marie Presley , har overtaget bestyrelses- formandshvervet. Hun er eneejer af Elvis-millionerne, efter at Vernon Presley døde i 1979 og Minnie Mae Presley, Elvis' farmor døde i 1980. Men selv om Graceland hævder, at halvdelen af de 650.000 besøgende om året er under 35, kan man ved selvsyn konstatere, at mængden af pensionister er markant i souvenirbutikkerne på Elvis Presley Boulevard.Og nok har Graceland årligt entreindtægter på 312 mio. kr. men de kunder dør snarere før end siden og hvad så med Elvis-industrien..
Kvinderne elskede ham, tilbad ham, smed sig for hans fødder. Men som den gud, verden skulle tro han var, rørte han ingen ,men var sin hustru Pricilla tro. Hed den officielle version. Sandheden var en anden. Elvis indrømmede det i enkelte interview de seneste år.


- Jeg tog alt, hvad jeg kunne få! De sidste måneder af Elvis' liv begyndte hans engang så utroligt loyale mafia at splitte op. Og rygter om et bizart sex-liv bag de høje mure i Graceland begyndte at spredes. Men også på dette felt begyndte Elvis at få problemer. De sidste måneder blev hans erobringer yngre og yngre- men næppe een af dem nåede Elvis' seng. For som regel faldt generationers sex-symbol i søvn.


Min seng er ingen legeplads. Senge er skabt til at sove i, forsvarede han sig, når mafiaen drillede ham. Eller pigerne beklagede sig. Og kongens forhold til damer reduceredes efterhånden til at tørre sveden at panden eller brystet i de trusser, de hysteriske kvinder smed op til ham på scenen , når han optrådte-og returnerede det intime undertøj til en blussende genert fan,der vel følte , hun havde haft en stærk oplevelse med idolet.


Men dybt i sin sjæl må Elvis have vidst, der kun var een redning fra dette helvede. At optræde, at vende tilbage, at vise verden,at der var noget,han kunne bedre end nogen, så var det at synge rock'n'roll.




Mere gavmild end julemanden...


Men det er også af interesse for andre end Elvis-fans at opleve Graceland. Uden for hovedbygningen kan man se en del af de biler, Elvis købte i hobevis. Det blev til cirka 100 Cadillacs , Ferrarier, 3 styk Stutz Blackhawk - og mange andre. Langt de fleste gav han væk til sine ansatte som mestendels var gamle venner, skolekammerater og fætre, kusiner - folk han mente , han kunne stole på. De hed i folkemunde The Memphis Mafia. De passede på Elvis. Og han passede på dem. I sin bog "What Happened" fortæller hans skolekammerat Red West " Da vi endnu en gang var hos Cadillac-forhandleren og Elvis havde valgt, sagde han til mig og Sonny(West) "Så er det jeres tur drenge. Vælg jer en". Elvis var mere gavmild end julemanden. Han kunne finde på at sende et ungt Memphis-brudepar en bil eller give en diamantring til en kvinde på 92. række ved en koncert. han investerede ikke en krone. Fra sin far, Vernon, havde han en filosofi om, at investerringer og skattetænkning var noget bras. - Far, gør som du selv gjorde , når du laver min selvangivelse. Betal hvad de vil have. Så længe jeg tjener nok, vil jeg gerne give dem halvdelen sagde Elvis i sine unge dage om sin skat.


27. september 1956, Tupelo, Mississipi, unge Elvis Presley er tilbage i sin føde by.Tilbage hvor han engang strejfede lud-fattig rundt i gaderne og drømte om en dag at blive rig og berømt. Og for det ikke skal være løgn,optræder han på det marked, hvor han 11 år før som 10-årig havde sin første offentlige optræden i et talent-show, sang Old Shep, vandt 2. præmien og tjente 5 dollar. Denne aften optræder byens søn for 20.000 mennesker, tjener 10.000 dollar- da de gi'r han checken, signerer han den og gi'r den tilbage til borgmesteren med ordene - Byg en skole til fattige børn. Det er gode tider, det er gydne tider-faktisk har Elvis kun eet problem: Hvordan han skal bruge alle de penge han tjener. Han køber Graceland i Memphis installerer sin far og mor, sine onkler og tanter- og Memphis-Mafiaen.10-12 af hans bedste venner. For et par hundrede dollar om ugen er de hans body-guards,hans tjenere,hans fortrolige. De udfører en hver ordre Kongen gir' de skaffer ham piger, de trøster ham når han er deprimeret- og leger med ham ,når han keder sig. Bag de beskyttende mure i Memphis-villaen lever de livet , bonden aldrig ser. Der er vilde parties døgnet rundt ,piger i stakkevis-sommetider tager hele banden til et lokalt tivoli- men altid først,når det er lukket ved midnatstid. For unge Elvis kan simpelthen ikke vise sig offentligt uden at blive flået af hysteriske fans...




Umiddelbart før militærtiden købte Elvis et nyt hjem i Memphis. d.v.s. allerede i marts 1957, da han endnu troede, det var januar 1958, han skulle i uniformen , satte han sin underskrift på skødet og hans tidligere hus Audubon Drive blev brugt som udbetaling. Hans nye domicil hed Graceland, et stort ordinært hus på 23 værelser med en gigantisk park omkring. Elvis brugte det meste af tiden før militæret til at dirigere håndværkere og designe værelserne. Der blev bygget privatbiograf, opsat private spilleautomater, lavet swimmingpool o.s.v. og inhegningen blev forstærket, så det ikke var muligt for de titusinder af fans, som allerede på det tidspunkt valfartede til Memphis, at trænge ind på Elvis' enemærker. Til gengæld fik han så klippet græsset langs sin indhegning automatisk, for det græs, der voksede på Gracelandblev i mangel af bedre samlerobjekt for fans.


Det er 24. marts 1958 - og Elvis Presleys fans er dybt rystede. Idolet skal være soldat. Selv tager han det uden at blinke. Også nedturen fra 400.000 dollar om måneden til en menig soldats hyre på 78 dollar om måneden. -Jeg er stolt over at tjene mit land , siger han. Manden, samfundet hader.. Een mand passer det her perfekt: oberst Tom Parker. Det var for ham ved at være et problem at holde liv i Elvis Presley som rock'n' roll sanger. For ham var Elvis på den front ved at være vredet for alt. To års pause lige nu var sagen- set med Parkers øjne. To år uden Elvis Presley ville simpelthen skabe et enormt behov. Sagde Parkers sikre instinkt. Og for at holde liv i myten og bygge op til den store genkomst, sørgede han super-smart for, Elvis inden han trak i trøjen,skar et solidt læs ny ting, der ku' fyres af med passende mellemrum.Et lille dask over snuden fik den smarte manager dog i forbindelse med det helt forrygende karneval, han satte scene, da rock-sanger Elvis med det lange hår og bakkenbarter blev menig Presley med plys-hår. Da barberen var færdig med sit job, rystede han den ret store dynge Elvis-hår ned i læsset fra de andre soldater.
-ÅÅHH nej , stønnede Parker. Det hår fra min lille Elvis kunne jeg ha' tjent et par tusind dollar på.
Foruden de mange Elvis-souvenirs, der i starten af 1958 kom på gaden, var der hysteri omkring lokkerne fra Elvis' pænt klippede hoved. Allerede under indspillingen af "King Creole" var der røget en del,fordi manuskriptet ikke tillod den sædvanlige hårpragt og dem der havde fået fingrene i det, udbød det nu til salg for skyhøje priser til trofaste fans. Men til trods for det, måtte han endnu engang studses,da han blev rekrutteret. Militæret tillod kun en ganske bestemt hårlængde på de tider (de blev tvunget til at ændre regler,da The Beatles revolutionerede hårmoden)og der var rift om lokkerne fra barberens salon. Elvis' tilværelse i hæren var ellers som enhver anden rekruts,bortset fra at hundredvis af journalister og fotografer havde lejet sig ind på et motel lige i nærhedenaf Elvis' indkvartering,så de kunne bringe dagens historie om, hvad Elvis blev sat til. I slutningen af maj havde han et par dages orlov og dem brugte han til at overvære en forpremiere på filmen "King Creole" med sine forældre. Da filmen havde officiel premiere nogle dage efter, fik den bedre anmeldelser end Elvis havde opnået tidligere. Hollywood Reporter, New York Times og Billboard kaldte Elvis talentfuld og lovende som skuespiller. Især fik han ros for scenerne med Carolyn Jones. Elvis var selvfølgelig glad , vendte tilbage til militærtjenesten og havde en ganske ordinær sommer med en enkelt afstikker til Nashville på orlov for at indspille et par nye sange, der trængte sig på. Ellers havde markedet rigeligt i "King Creole"- soundtracket og de singler, der kunne tages fra det.


Iaugust 1958 døde hans mor, og hele hans verden faldt sammen. Han havde aldrig skjult for nogen, at moderen var hans et og alt. Hun blev indlagt den 9. aug. for en leversygdom og døde ugen efter af et hjerteslag. Elvis fik orlov fra militæret og sad hos hende med sin far, Vernon Presley, i hendes tre sidste dage. Gladys Presley døde den 14. aug. 1958. Elvis var knust.


Bortset fra det Hvide Hus er Graceland på Elvis Boulevard nr.37 det mest genkendelige amerikanske hjem.Og det tog ikke 200 år af historien at gøre det så kendt og husherren ikke afhængig af, om han er valgt til præsident eller ej.Elvis skabte Graceland.Vi kender turene gennem Hollywood til Cary Grants hjem, Humphrey Bogarts, Marilyn Monroes og så videre.Det er da sjovt at se.Men man kommer ikke ind,for andre har indrettet sig i de solgte pragtvillaer og udefra ligner de mest af alt små slotte, som enhver berømthed med penge nok kunne have beboet. Sådan er det ikke på Graceland. Det oser af Elvis, af fans, af rock, af storhed og fald. Den berømte nodeformede indgangsdør til alleen, som Elvis lod John Dilars senior fremstille i 1957, er blevet et monument i storhed som Den Kinesiske Mur og Eiffeltårnet. Verden ville ikke være den samme uden den port. Den blev repareret og restaureret utallige gange, efter at fans har hængt på den næsten døgnet rundt siden den blev sat op. Og Elvis kørte adskillige gange i arrigskab ind i den og molestererede den.


Men ellers er Graceland idag rammen om Elvis' eftermæle. Det ville være forkert at kalde det museum, for selv om Graceland er fyldt med Elvis' ejendele til beskuelse hver dag fra klokken 9.00 til 18.00 , så er det også udflugtsted for fanklubber, der rejser den halve jord rundt for at knæle ved mesterens grav, og Graceland er målet for utallige Elvispilgrimme ved specielle højtider. Elvis fødselsdag, hans dødsdag, hans mors dødsdag og jubilæer af enhver art.


Når Elvis-fans elsker at komme igen og igen på Graceland er det fordi, det virkelig er Elvis, der har sat sit præg på det. Han købte nyt og dyrt. Han indrettede specielle TV-rum og elskede store plydsede møbler og spejle. Selv om han i virkeligheden havde en enkelt borgerlig smag, så var han generøs til det ekstreme over for både sig selv og sine omgivelser. Så der kom guldbelægninger og guldhåndtag, kostbare tæpper og en evig udskiftning af dyre møbler.


Jungle-rummet blev til en aften Elvis så en reklame for et tropisk møblement på Memphis lokal-TV. Forretningen hed Donalds. Elvis fik pisket ejeren hen til forretningen uden for åbningstid og i løbet af en halv time havde han indkøbt møblement til et tropisk rum. Det var i det værelse , hans pladeselskab RCA i de sidste år installeredeet midlertidigt pladestudie, fordi Elvis ikke orkede at tage til Nashville eller New York studierne.


God smag - dårlig smag ? Den slags udtryk yder slet ikke Graceland retfærdighed. Det er det alt for specielt til. Og tusindvis af mennesker valfarter til byen for at opleve og indhalere det. Hvert sjette minut ni timer om dagen, kører en lille bus med turister ind på Graceland, hvor der er i den hektiske sommertid er ca. 600 ansat til at guide publikum igennem. En del af stuerne står dækket, akkurat, som da Elvis døde. En del er tilbage i de farver og det møblement, Elvis havde i 60'erne og 70'erne. Men spisebordet i spisestuen står altid dækket som det jorde selv samme aften , Elvis døde. På Graceland var det som regel spisetid kort efter midnat.


Hans trofæ-rum indeholder et udvalg af de trofæer og priser, han modtog fra hele verden, og overalt på væggene ses hans originale første-udgivelser og hans sværm af guldplader. Det hører med til specialiteterne, at de ophængte udgaver af de første plader, Elvis indspillede i Sam Phillips' lille Sun studie på Union Avenue i Memphis, er udlånt til Graceland af to danskere : Finn Johansen og Benny Vejlby. Finn og Benny har udlånt samme sjældenhedder i 78-udgaver til Graceland, men de skal i så stærke montrer, at de endnu ikke er udstillet. Der findes kun en halv snes eksemplarer på verdensbasis. Finn og Benny er af samme årsag blandt de få udvalgte, der har lov til at fotografere med blitz i Gracelands stuer. Det er normalt forbudt, fordi interiøret falmer. De hektiske tider er højtiderne Elvis' fødsels- og dødsdag. Måneder før er alle hotelværelser udsolgt i miles omkreds, og når vi nærmer os den 14. august -Elvis mors dødsdag - to dage før Elvis' dødsdag syder byen. På campingpladser, i grøftekanter, på motelværelser opstår der små boder. Fans fra Tasmanien, Tokyo, Alaska og Bergen mødes og mindes. De sælger og bytter. Sjældne plader og sjældne billeder og udklip. Souvenirs af alle slags er lige ved at udkonkurrere de allerede 100 permanente butikker, som hele året sælger Elvis-souvenirs og nips af enhver slags.


De ægte fans er en bestemt race. Det er dem der kommer fra en japansk landsby for at kysse jorden, som Elvis trådte på i Memphis og hans fødeby Tupelo, og det er dem, der har Elvis, myten, kulturen og auraen som hobby og gerne vil dele både disse ting og hans musik med andre. Det er dem der vil have ligget på den bare jord i mange døgn for at få en billet på første række til en Elvis-koncert -om dog bare Elvis havde levet. Det er også dem, der sparer sammen og spiser havregrød istedet for bøffer for at få råd til at tage til Graceland og købe nye ting, der har tilhørt Elvis og hans familie.