Elvis Presley
Monday, January 31, 2011
Sunday, January 30, 2011
Saturday, January 29, 2011
Thursday, January 27, 2011
"Some people tap their feet, some people snap their fingers, and some people sway back and forth. I just sorta do ‘em all together, I guess."
-Elvis i 1956
"I ain't no saint, but I've tried never to do anything that would hurt my family or offend God...I figure all any kid needs is hope and the feeling he or she belongs. If I could do or say anything that would give some kid that feeling, I would believe I had contributed something to the world."
-Elvis til en journalist 1950'erne
"Don't criticize what you don't understand, son. You never walked in that man's shoes."
-Elvis often used this adaptation of a well-known quotation.
-Elvis i 1956
"When I was a child, ladies and gentlemen, I was a dreamer. I read comic books, and I was the hero of the comic book. I saw movies, and I was the hero in the movie. So every dream I ever dreamed has come true a hundred times...I learned very early in life that: ‘Without a song, the day would never end; without a song, a man ain't got a friend; without a song, the road would never bend - without a song.' So I keep singing a song. Goodnight. Thank you."
-Fra talen som Elvis holdte i 1971, da han blev udnævnt som en af The Ten Most Outstanding Young Men of the Nation
"We do two shows a night for five weeks. A lotta times we'll go upstairs and sing until daylight - gospel songs. We grew up with it...It more or less puts your mind at ease. It does mine."
-Talking about the informal jam sessions he and the band and entourage enjoy each night during the lengthy Vegas engagements. These happen upstairs in Elvis' suite at the Las Vegas Hilton as they all try to "wind down" from the excitement and energy of the live shows.
-Elvis I 1972 under optagelserne til filmen "Elvis On Tour"
"I've never gotten over what they call stagefright. I go through it every show. I'm pretty concerned, I'm pretty much thinking about the show. I never get completely comfortable with it, and I don't let the people around me get comfortable with it, in that I remind them that it's a new crowd out there, it's a new audience, and they haven't seen us before. So it's got to be like the first time we go on."
-Elvis I 1972 under optagelserne til filmen "Elvis On Tour"
"The first time that I appeared on stage, it scared me to death. I really didn't know what all the yelling was about. I didn't realize that my body was moving. It's a natural thing to me. So to the manager backstage I said ‘What'd I do? What'd I do?' And he said "Whatever it is, go back and do it again'."
-Elvis I 1972 under optagelserne til filmen "Elvis On Tour"
"...the image is one thing and the human being is another...it's very hard to live up to an image."
"Man, I was tame compared to what they do now. Are you kidding? I didn't do anything but just jiggle."
-Elvis under presse konferencen for hans Madison Square Garden shows i New York City, 1972
"A live concert to me is exciting because of all the electricity that is generated in the crowd and on stage. It's my favorite part of the business - live concerts."
-Elvis ved pressemødet for hans "Aloha From Hawaii" show I 1973
" ‘Til we meet you again, may God bless you. Adios."
-Elvis In Concert, 1977
-Elvis i 1956
"I ain't no saint, but I've tried never to do anything that would hurt my family or offend God...I figure all any kid needs is hope and the feeling he or she belongs. If I could do or say anything that would give some kid that feeling, I would believe I had contributed something to the world."
-Elvis til en journalist 1950'erne
"Don't criticize what you don't understand, son. You never walked in that man's shoes."
-Elvis often used this adaptation of a well-known quotation.
-Elvis i 1956
"When I was a child, ladies and gentlemen, I was a dreamer. I read comic books, and I was the hero of the comic book. I saw movies, and I was the hero in the movie. So every dream I ever dreamed has come true a hundred times...I learned very early in life that: ‘Without a song, the day would never end; without a song, a man ain't got a friend; without a song, the road would never bend - without a song.' So I keep singing a song. Goodnight. Thank you."
-Fra talen som Elvis holdte i 1971, da han blev udnævnt som en af The Ten Most Outstanding Young Men of the Nation
"We do two shows a night for five weeks. A lotta times we'll go upstairs and sing until daylight - gospel songs. We grew up with it...It more or less puts your mind at ease. It does mine."
-Talking about the informal jam sessions he and the band and entourage enjoy each night during the lengthy Vegas engagements. These happen upstairs in Elvis' suite at the Las Vegas Hilton as they all try to "wind down" from the excitement and energy of the live shows.
-Elvis I 1972 under optagelserne til filmen "Elvis On Tour"
"I've never gotten over what they call stagefright. I go through it every show. I'm pretty concerned, I'm pretty much thinking about the show. I never get completely comfortable with it, and I don't let the people around me get comfortable with it, in that I remind them that it's a new crowd out there, it's a new audience, and they haven't seen us before. So it's got to be like the first time we go on."
-Elvis I 1972 under optagelserne til filmen "Elvis On Tour"
"The first time that I appeared on stage, it scared me to death. I really didn't know what all the yelling was about. I didn't realize that my body was moving. It's a natural thing to me. So to the manager backstage I said ‘What'd I do? What'd I do?' And he said "Whatever it is, go back and do it again'."
-Elvis I 1972 under optagelserne til filmen "Elvis On Tour"
"...the image is one thing and the human being is another...it's very hard to live up to an image."
"Man, I was tame compared to what they do now. Are you kidding? I didn't do anything but just jiggle."
-Elvis under presse konferencen for hans Madison Square Garden shows i New York City, 1972
"A live concert to me is exciting because of all the electricity that is generated in the crowd and on stage. It's my favorite part of the business - live concerts."
-Elvis ved pressemødet for hans "Aloha From Hawaii" show I 1973
" ‘Til we meet you again, may God bless you. Adios."
-Elvis In Concert, 1977
Wednesday, January 26, 2011
Grammyer:
1959
A Fool Such As I - Bedste plade
A Big Hunk O' Love - Bedste optræden og bedste rhythm and blues optræden
For LP Fans Only - Bedste album cover
1960
Are You Lonesome Tonight - Bedste plade, bedste sang udførelse og bedste pop sang
G.I. Blues - Bedste sang udførelse, bedste soundtrack album
1961
Blue Hawaii - Bedste soundtrack album
1967
How Great Thou Art - Bedste gospel album - VANDT
1968
You'll Never Walk Alone - Bedste gospel sang
1969
In The ghetto - Bedste sang
1972
He Touched Me - Bedste gospel album - VANDT
1974
How Great Thou Art (Live) - Bedste gospel optræden - VANDT
1978
Softly As I Leave You - Bedste country optræden
1980
Elvis Aron Presley - Bedste LP box
1993
The King Of Rock'n'Roll - Bedste historiske album, bedste indpakning og bedste liner notes
1994
From Nashville To Memphis - Bedste liner notes
Andre Priser
Lifetime Achievement Award (Bing Crosby Award 1971)
One Of The Ten Outstanding Young Men Of America (1971)
Grammy Hall Of Fame Winner (Hound Dog)
Grammy Hall Of Fame Winner (Heartbreak Hotel)
Golden Globe Winner (Best Documentary Of 1972 "Elvis On Tour")
1959
A Fool Such As I - Bedste plade
A Big Hunk O' Love - Bedste optræden og bedste rhythm and blues optræden
For LP Fans Only - Bedste album cover
1960
Are You Lonesome Tonight - Bedste plade, bedste sang udførelse og bedste pop sang
G.I. Blues - Bedste sang udførelse, bedste soundtrack album
1961
Blue Hawaii - Bedste soundtrack album
1967
How Great Thou Art - Bedste gospel album - VANDT
1968
You'll Never Walk Alone - Bedste gospel sang
1969
In The ghetto - Bedste sang
1972
He Touched Me - Bedste gospel album - VANDT
1974
How Great Thou Art (Live) - Bedste gospel optræden - VANDT
1978
Softly As I Leave You - Bedste country optræden
1980
Elvis Aron Presley - Bedste LP box
1993
The King Of Rock'n'Roll - Bedste historiske album, bedste indpakning og bedste liner notes
1994
From Nashville To Memphis - Bedste liner notes
Andre Priser
Lifetime Achievement Award (Bing Crosby Award 1971)
One Of The Ten Outstanding Young Men Of America (1971)
Grammy Hall Of Fame Winner (Hound Dog)
Grammy Hall Of Fame Winner (Heartbreak Hotel)
Golden Globe Winner (Best Documentary Of 1972 "Elvis On Tour")
Tuesday, January 25, 2011
Biography
Elvis Aaron Presley was born to Vernon and Gladys Presley in a two-room house in Tupelo, Mississippi, on January 8, 1935. His twin brother, Jessie Garon, was stillborn, leaving Elvis to grow up as an only child. He and his parents moved to Memphis, Tennessee, in 1948, and Elvis graduated from Humes High School there in 1953.
Elvis’ musical influences were the pop and country music of the time, the gospel music he heard in church and at the all-night gospel sings he frequently attended, and the black R&B he absorbed on historic Beale Street as a Memphis teenager.
In 1954, Elvis began his singing career with the legendary Sun Records label in Memphis. In late 1955, his recording contract was sold to RCA Victor. By 1956, he was an international sensation. With a sound and style that uniquely combined his diverse musical influences and blurred and challenged the social and racial barriers of the time, he ushered in a whole new era of American music and popular culture.
He starred in 33 successful films, made history with his television appearances and specials, and knew great acclaim through his many, often record-breaking, live concert performances on tour and in Las Vegas. Globally, he has sold over one billion records, more than any other artist. His American sales have earned him gold, platinum or multi-platinum awards. Among his many awards and accolades were 14 Grammy nominations (3 wins) from the National Academy of Recording Arts & Sciences, the Grammy Lifetime Achievement Award which he received at age 36, and his being named One of the Ten Outstanding Young Men of the Nation for 1970 by the United States Jaycees. Without any of the special privileges, his celebrity status might have afforded him, he honorably served his country in the U.S. Army.
His talent, good looks, sensuality, charisma, and good humor endeared him to millions, as did the humility and human kindness he demonstrated throughout his life. Known the world over by his first name, he is regarded as one of the most important figures of twentieth century popular culture. Elvis died at his Memphis home, Graceland, on August 16, 1977.
Elvis Aaron Presley was born to Vernon and Gladys Presley in a two-room house in Tupelo, Mississippi, on January 8, 1935. His twin brother, Jessie Garon, was stillborn, leaving Elvis to grow up as an only child. He and his parents moved to Memphis, Tennessee, in 1948, and Elvis graduated from Humes High School there in 1953.
Elvis’ musical influences were the pop and country music of the time, the gospel music he heard in church and at the all-night gospel sings he frequently attended, and the black R&B he absorbed on historic Beale Street as a Memphis teenager.
In 1954, Elvis began his singing career with the legendary Sun Records label in Memphis. In late 1955, his recording contract was sold to RCA Victor. By 1956, he was an international sensation. With a sound and style that uniquely combined his diverse musical influences and blurred and challenged the social and racial barriers of the time, he ushered in a whole new era of American music and popular culture.
He starred in 33 successful films, made history with his television appearances and specials, and knew great acclaim through his many, often record-breaking, live concert performances on tour and in Las Vegas. Globally, he has sold over one billion records, more than any other artist. His American sales have earned him gold, platinum or multi-platinum awards. Among his many awards and accolades were 14 Grammy nominations (3 wins) from the National Academy of Recording Arts & Sciences, the Grammy Lifetime Achievement Award which he received at age 36, and his being named One of the Ten Outstanding Young Men of the Nation for 1970 by the United States Jaycees. Without any of the special privileges, his celebrity status might have afforded him, he honorably served his country in the U.S. Army.
His talent, good looks, sensuality, charisma, and good humor endeared him to millions, as did the humility and human kindness he demonstrated throughout his life. Known the world over by his first name, he is regarded as one of the most important figures of twentieth century popular culture. Elvis died at his Memphis home, Graceland, on August 16, 1977.
Monday, January 24, 2011
Sunday, January 23, 2011
Saturday, January 22, 2011
Historien om Elvis er historien om en lastbilschauffør fra Memphis, der kører rocken ind i fremtiden og bliver lige så kendt som Mickey Mouse og coca cola. Hjemvendt fra militærtjeneste gør han comeback for så at sætte sit talent på stand by i en række film, der får Huset på Christianshavn til at ligne en oscarvinder. Han rehabiliterer sig selv i et tv-show i '68, men går i frivilligt eksil i Las Vegas. I august 1977 dør han af lige dele kedsomhed,mangel på selvkontrol, for mange medikamenter og for meget morgenmad på de forkerte tidspunkter. Her fortælles sagaen om Elvis Presley, rockens konge, der aldrig abdicerede. Han lod bare tronen stå tom.
Hvem var han egentlig, Elvis Presley?
Er svaret det helt utrolige, at trods fabelagtige rigdomme, trods fabelagtig succes, trods fabelagtig berømmelse, så forblev han hele sit liv den sky, generte, usikre, overforkælede dreng, hvis verden brød sammen, den dag hans mor døde?.
Ellerblev den oprindeligt så ægte og sunde sydstats-knægt simpelthen knust i det jerngreb, hans altdominerende manager oberst Tom Parker holdt ham i ? Denne forbløffende markeds-gøgler, der første gang han mødte Elvis erklærede "min dreng, hold dig til mig, og jeg vil gøre dig rig som Østens fyrster.
Som gennem alle årene iskoldt styrede forretningen Elvis til et gigantisk imperium- uden et klap forstand på musik. film eller underholdning men med den mest utrolige , snu begavelse til at lave penge. Til at vride fænomenet Elvis for den sidste dollar.
Med de ufattelige rigdomme, som film og plader vælter ned over Elvis, kommer nu problemerne med at skelne de sande venner fra de falske, der bare hænger på.
Og Elvis bliver menneske-sky, mistroisk overfor alt og alle. Tør ikke åbne sig for nogen.
Og bli'r endnu mere ensom. og keder sig endnu mere . Og begynder at ta' enormt på i vægt. Og ryger på slankepiller og skrappe afmagringskure.
Og påkvik-op-piller for at holde humøret oppe. Og på sovepiller for at få fred om natten. Den uhyggeligt onde cirkel, der stensikkert fører mod stofferne og mod afgrunden er sat igang.
Sommetider synker Elvis ned i den dybeste melankoli, og han kan finde på at låse sig inde og nægte at komme ud i ugevis.
Hvis nogen vil tale med ham, må de skrive små sedler og skubbe dem ind under døren. Selv hans mad forlanger han, de skal stille uden for døren- og han kommer først ud og snupper den lynhurtigt, når alle er gået igen. for blot 30 år siden en urørlig gud. En smuk mand.
En god fyr, en reel fyr, han betalte hans skat, han gav oceaner af penge til velgørenhed, oprettede børnehjem, overøste sine venner med afsindigt dyre gaver. I en periode havde han en svaghed for engelske sportsvogne og importerede dem i dyngevis. Så kørte han en tur rundt i sit ny legetøj på sit enorme gods Graceland i Memphis og så lod han vogne stå. Hvis en eller anden og det kunne godt være en helt fremmed, der sagde "det er faneme en flot bil" så sagde Elvis "kan du li' den, har du en dollar? så er det din".
Elvis var super-idolet uden fejl. Uden een eneste fejl. Super-stjernen, der simpelthen ikke ku' gøre noget forkert. Sin mors dreng- den pæne amerikaner, der hverken røg eller drak. Alle pigers,mødres,bedstemødres fryd. Genert, høflig, blid.
Sandheden bag myten har rystet hele verden. Privat var Elvis Presleys liv et helvede.
Et helvede af ensomhed, kedsomhed , stoffer.
Angst for at miste sin ungdom, rædsel for at dø, afsky over den enorme fedme, der plagede ham mere og mere. Han kunne på ingen tid blæse op til 120-130 kilo.
Hans forfølgelsesvanvid blev i de sidste år helt uhyggeligt. Trusler mod hans liv tog han dybt alvorligt. Så alvorligt, at han en dag fløj til Washington og fik præsident Richard Nixon til at gøre sig til speciel-medlem af FBI med ret til at bære skydevåben..
Selv på scenen havde han en lille revolver gemt i bæltet. Han fik hysteriske anfald,flippede helt ud. Så kunne han smadre TV-apparater, fordi et eller andet program irriterede ham, han kunne tage sine rifler eller maskinpistoler, der lå spredt rundt i den enorme villa og vildt skyde løs mod vægge, lofter og møbler. Engaang, da de automatiske døre i indkørslen til hans gods ikke åbnede, hamrede han sin limousine med 100 km. i timen mod smedejernsporten. Efter et vildt skænderi med nogle af sine musikere spadserede han ind i sit private studie i villaen Graceland, og den næste time raserede han med ukontrollabelt vanvid udstyr til flere hundrede tusinde dollar.
Da hans kone Pricilla gik fra ham med karate-eksperten Mike Stone gav Elvis sine body-guards ordre til at skaffe en professionel lejemorder fra mafiaen og "udrydde det svin" . I sidste øjeblik aflyste han dog den affære.
Det kan godt være , at Kongen er udødelig, men hans fans er det ikke, som New York Times formulerede det i foråret 2002. The Elvis Presley Enterprises, der siden 1981 har kørt Graceland som offentlig relikvieskrin med faste åbnings tider og som nidkært varetager Elvis' rettigheder, var i '80'erne nede at vende bunden af kassebeholdningen, men er nu et sundt, ekspansivt firma med en årlig trecifret millionomsætning i dollars-i omegnen af 280 mio.kr. alene for cd-salget årligt plus det løse.Ikke mindst takket være en striks medie- og forretningbevidst indsats af Pricilla Prestley, eks hustruen der lod sig skille fra Elvis i 1973 til fordelfor sin karateinstruktør.I 1998 opfattede hun sit job som fuldført og Elvis' datter, Lisa Marie Presley , har overtaget bestyrelses- formandshvervet. Hun er eneejer af Elvis-millionerne, efter at Vernon Presley døde i 1979 og Minnie Mae Presley, Elvis' farmor døde i 1980. Men selv om Graceland hævder, at halvdelen af de 650.000 besøgende om året er under 35, kan man ved selvsyn konstatere, at mængden af pensionister er markant i souvenirbutikkerne på Elvis Presley Boulevard.Og nok har Graceland årligt entreindtægter på 312 mio. kr. men de kunder dør snarere før end siden og hvad så med Elvis-industrien..
Kvinderne elskede ham, tilbad ham, smed sig for hans fødder. Men som den gud, verden skulle tro han var, rørte han ingen ,men var sin hustru Pricilla tro. Hed den officielle version. Sandheden var en anden. Elvis indrømmede det i enkelte interview de seneste år.
- Jeg tog alt, hvad jeg kunne få! De sidste måneder af Elvis' liv begyndte hans engang så utroligt loyale mafia at splitte op. Og rygter om et bizart sex-liv bag de høje mure i Graceland begyndte at spredes. Men også på dette felt begyndte Elvis at få problemer. De sidste måneder blev hans erobringer yngre og yngre- men næppe een af dem nåede Elvis' seng. For som regel faldt generationers sex-symbol i søvn.
Min seng er ingen legeplads. Senge er skabt til at sove i, forsvarede han sig, når mafiaen drillede ham. Eller pigerne beklagede sig. Og kongens forhold til damer reduceredes efterhånden til at tørre sveden at panden eller brystet i de trusser, de hysteriske kvinder smed op til ham på scenen , når han optrådte-og returnerede det intime undertøj til en blussende genert fan,der vel følte , hun havde haft en stærk oplevelse med idolet.
Men dybt i sin sjæl må Elvis have vidst, der kun var een redning fra dette helvede. At optræde, at vende tilbage, at vise verden,at der var noget,han kunne bedre end nogen, så var det at synge rock'n'roll.
Mere gavmild end julemanden...
Men det er også af interesse for andre end Elvis-fans at opleve Graceland. Uden for hovedbygningen kan man se en del af de biler, Elvis købte i hobevis. Det blev til cirka 100 Cadillacs , Ferrarier, 3 styk Stutz Blackhawk - og mange andre. Langt de fleste gav han væk til sine ansatte som mestendels var gamle venner, skolekammerater og fætre, kusiner - folk han mente , han kunne stole på. De hed i folkemunde The Memphis Mafia. De passede på Elvis. Og han passede på dem. I sin bog "What Happened" fortæller hans skolekammerat Red West " Da vi endnu en gang var hos Cadillac-forhandleren og Elvis havde valgt, sagde han til mig og Sonny(West) "Så er det jeres tur drenge. Vælg jer en". Elvis var mere gavmild end julemanden. Han kunne finde på at sende et ungt Memphis-brudepar en bil eller give en diamantring til en kvinde på 92. række ved en koncert. han investerede ikke en krone. Fra sin far, Vernon, havde han en filosofi om, at investerringer og skattetænkning var noget bras. - Far, gør som du selv gjorde , når du laver min selvangivelse. Betal hvad de vil have. Så længe jeg tjener nok, vil jeg gerne give dem halvdelen sagde Elvis i sine unge dage om sin skat.
27. september 1956, Tupelo, Mississipi, unge Elvis Presley er tilbage i sin føde by.Tilbage hvor han engang strejfede lud-fattig rundt i gaderne og drømte om en dag at blive rig og berømt. Og for det ikke skal være løgn,optræder han på det marked, hvor han 11 år før som 10-årig havde sin første offentlige optræden i et talent-show, sang Old Shep, vandt 2. præmien og tjente 5 dollar. Denne aften optræder byens søn for 20.000 mennesker, tjener 10.000 dollar- da de gi'r han checken, signerer han den og gi'r den tilbage til borgmesteren med ordene - Byg en skole til fattige børn. Det er gode tider, det er gydne tider-faktisk har Elvis kun eet problem: Hvordan han skal bruge alle de penge han tjener. Han køber Graceland i Memphis installerer sin far og mor, sine onkler og tanter- og Memphis-Mafiaen.10-12 af hans bedste venner. For et par hundrede dollar om ugen er de hans body-guards,hans tjenere,hans fortrolige. De udfører en hver ordre Kongen gir' de skaffer ham piger, de trøster ham når han er deprimeret- og leger med ham ,når han keder sig. Bag de beskyttende mure i Memphis-villaen lever de livet , bonden aldrig ser. Der er vilde parties døgnet rundt ,piger i stakkevis-sommetider tager hele banden til et lokalt tivoli- men altid først,når det er lukket ved midnatstid. For unge Elvis kan simpelthen ikke vise sig offentligt uden at blive flået af hysteriske fans...
Umiddelbart før militærtiden købte Elvis et nyt hjem i Memphis. d.v.s. allerede i marts 1957, da han endnu troede, det var januar 1958, han skulle i uniformen , satte han sin underskrift på skødet og hans tidligere hus Audubon Drive blev brugt som udbetaling. Hans nye domicil hed Graceland, et stort ordinært hus på 23 værelser med en gigantisk park omkring. Elvis brugte det meste af tiden før militæret til at dirigere håndværkere og designe værelserne. Der blev bygget privatbiograf, opsat private spilleautomater, lavet swimmingpool o.s.v. og inhegningen blev forstærket, så det ikke var muligt for de titusinder af fans, som allerede på det tidspunkt valfartede til Memphis, at trænge ind på Elvis' enemærker. Til gengæld fik han så klippet græsset langs sin indhegning automatisk, for det græs, der voksede på Gracelandblev i mangel af bedre samlerobjekt for fans.
Det er 24. marts 1958 - og Elvis Presleys fans er dybt rystede. Idolet skal være soldat. Selv tager han det uden at blinke. Også nedturen fra 400.000 dollar om måneden til en menig soldats hyre på 78 dollar om måneden. -Jeg er stolt over at tjene mit land , siger han. Manden, samfundet hader.. Een mand passer det her perfekt: oberst Tom Parker. Det var for ham ved at være et problem at holde liv i Elvis Presley som rock'n' roll sanger. For ham var Elvis på den front ved at være vredet for alt. To års pause lige nu var sagen- set med Parkers øjne. To år uden Elvis Presley ville simpelthen skabe et enormt behov. Sagde Parkers sikre instinkt. Og for at holde liv i myten og bygge op til den store genkomst, sørgede han super-smart for, Elvis inden han trak i trøjen,skar et solidt læs ny ting, der ku' fyres af med passende mellemrum.Et lille dask over snuden fik den smarte manager dog i forbindelse med det helt forrygende karneval, han satte scene, da rock-sanger Elvis med det lange hår og bakkenbarter blev menig Presley med plys-hår. Da barberen var færdig med sit job, rystede han den ret store dynge Elvis-hår ned i læsset fra de andre soldater.
-ÅÅHH nej , stønnede Parker. Det hår fra min lille Elvis kunne jeg ha' tjent et par tusind dollar på.
Foruden de mange Elvis-souvenirs, der i starten af 1958 kom på gaden, var der hysteri omkring lokkerne fra Elvis' pænt klippede hoved. Allerede under indspillingen af "King Creole" var der røget en del,fordi manuskriptet ikke tillod den sædvanlige hårpragt og dem der havde fået fingrene i det, udbød det nu til salg for skyhøje priser til trofaste fans. Men til trods for det, måtte han endnu engang studses,da han blev rekrutteret. Militæret tillod kun en ganske bestemt hårlængde på de tider (de blev tvunget til at ændre regler,da The Beatles revolutionerede hårmoden)og der var rift om lokkerne fra barberens salon. Elvis' tilværelse i hæren var ellers som enhver anden rekruts,bortset fra at hundredvis af journalister og fotografer havde lejet sig ind på et motel lige i nærhedenaf Elvis' indkvartering,så de kunne bringe dagens historie om, hvad Elvis blev sat til. I slutningen af maj havde han et par dages orlov og dem brugte han til at overvære en forpremiere på filmen "King Creole" med sine forældre. Da filmen havde officiel premiere nogle dage efter, fik den bedre anmeldelser end Elvis havde opnået tidligere. Hollywood Reporter, New York Times og Billboard kaldte Elvis talentfuld og lovende som skuespiller. Især fik han ros for scenerne med Carolyn Jones. Elvis var selvfølgelig glad , vendte tilbage til militærtjenesten og havde en ganske ordinær sommer med en enkelt afstikker til Nashville på orlov for at indspille et par nye sange, der trængte sig på. Ellers havde markedet rigeligt i "King Creole"- soundtracket og de singler, der kunne tages fra det.
Iaugust 1958 døde hans mor, og hele hans verden faldt sammen. Han havde aldrig skjult for nogen, at moderen var hans et og alt. Hun blev indlagt den 9. aug. for en leversygdom og døde ugen efter af et hjerteslag. Elvis fik orlov fra militæret og sad hos hende med sin far, Vernon Presley, i hendes tre sidste dage. Gladys Presley døde den 14. aug. 1958. Elvis var knust.
Bortset fra det Hvide Hus er Graceland på Elvis Boulevard nr.37 det mest genkendelige amerikanske hjem.Og det tog ikke 200 år af historien at gøre det så kendt og husherren ikke afhængig af, om han er valgt til præsident eller ej.Elvis skabte Graceland.Vi kender turene gennem Hollywood til Cary Grants hjem, Humphrey Bogarts, Marilyn Monroes og så videre.Det er da sjovt at se.Men man kommer ikke ind,for andre har indrettet sig i de solgte pragtvillaer og udefra ligner de mest af alt små slotte, som enhver berømthed med penge nok kunne have beboet. Sådan er det ikke på Graceland. Det oser af Elvis, af fans, af rock, af storhed og fald. Den berømte nodeformede indgangsdør til alleen, som Elvis lod John Dilars senior fremstille i 1957, er blevet et monument i storhed som Den Kinesiske Mur og Eiffeltårnet. Verden ville ikke være den samme uden den port. Den blev repareret og restaureret utallige gange, efter at fans har hængt på den næsten døgnet rundt siden den blev sat op. Og Elvis kørte adskillige gange i arrigskab ind i den og molestererede den.
Men ellers er Graceland idag rammen om Elvis' eftermæle. Det ville være forkert at kalde det museum, for selv om Graceland er fyldt med Elvis' ejendele til beskuelse hver dag fra klokken 9.00 til 18.00 , så er det også udflugtsted for fanklubber, der rejser den halve jord rundt for at knæle ved mesterens grav, og Graceland er målet for utallige Elvispilgrimme ved specielle højtider. Elvis fødselsdag, hans dødsdag, hans mors dødsdag og jubilæer af enhver art.
Når Elvis-fans elsker at komme igen og igen på Graceland er det fordi, det virkelig er Elvis, der har sat sit præg på det. Han købte nyt og dyrt. Han indrettede specielle TV-rum og elskede store plydsede møbler og spejle. Selv om han i virkeligheden havde en enkelt borgerlig smag, så var han generøs til det ekstreme over for både sig selv og sine omgivelser. Så der kom guldbelægninger og guldhåndtag, kostbare tæpper og en evig udskiftning af dyre møbler.
Jungle-rummet blev til en aften Elvis så en reklame for et tropisk møblement på Memphis lokal-TV. Forretningen hed Donalds. Elvis fik pisket ejeren hen til forretningen uden for åbningstid og i løbet af en halv time havde han indkøbt møblement til et tropisk rum. Det var i det værelse , hans pladeselskab RCA i de sidste år installeredeet midlertidigt pladestudie, fordi Elvis ikke orkede at tage til Nashville eller New York studierne.
God smag - dårlig smag ? Den slags udtryk yder slet ikke Graceland retfærdighed. Det er det alt for specielt til. Og tusindvis af mennesker valfarter til byen for at opleve og indhalere det. Hvert sjette minut ni timer om dagen, kører en lille bus med turister ind på Graceland, hvor der er i den hektiske sommertid er ca. 600 ansat til at guide publikum igennem. En del af stuerne står dækket, akkurat, som da Elvis døde. En del er tilbage i de farver og det møblement, Elvis havde i 60'erne og 70'erne. Men spisebordet i spisestuen står altid dækket som det jorde selv samme aften , Elvis døde. På Graceland var det som regel spisetid kort efter midnat.
Hans trofæ-rum indeholder et udvalg af de trofæer og priser, han modtog fra hele verden, og overalt på væggene ses hans originale første-udgivelser og hans sværm af guldplader. Det hører med til specialiteterne, at de ophængte udgaver af de første plader, Elvis indspillede i Sam Phillips' lille Sun studie på Union Avenue i Memphis, er udlånt til Graceland af to danskere : Finn Johansen og Benny Vejlby. Finn og Benny har udlånt samme sjældenhedder i 78-udgaver til Graceland, men de skal i så stærke montrer, at de endnu ikke er udstillet. Der findes kun en halv snes eksemplarer på verdensbasis. Finn og Benny er af samme årsag blandt de få udvalgte, der har lov til at fotografere med blitz i Gracelands stuer. Det er normalt forbudt, fordi interiøret falmer. De hektiske tider er højtiderne Elvis' fødsels- og dødsdag. Måneder før er alle hotelværelser udsolgt i miles omkreds, og når vi nærmer os den 14. august -Elvis mors dødsdag - to dage før Elvis' dødsdag syder byen. På campingpladser, i grøftekanter, på motelværelser opstår der små boder. Fans fra Tasmanien, Tokyo, Alaska og Bergen mødes og mindes. De sælger og bytter. Sjældne plader og sjældne billeder og udklip. Souvenirs af alle slags er lige ved at udkonkurrere de allerede 100 permanente butikker, som hele året sælger Elvis-souvenirs og nips af enhver slags.
De ægte fans er en bestemt race. Det er dem der kommer fra en japansk landsby for at kysse jorden, som Elvis trådte på i Memphis og hans fødeby Tupelo, og det er dem, der har Elvis, myten, kulturen og auraen som hobby og gerne vil dele både disse ting og hans musik med andre. Det er dem der vil have ligget på den bare jord i mange døgn for at få en billet på første række til en Elvis-koncert -om dog bare Elvis havde levet. Det er også dem, der sparer sammen og spiser havregrød istedet for bøffer for at få råd til at tage til Graceland og købe nye ting, der har tilhørt Elvis og hans familie.
Friday, January 21, 2011
Elvis Presley
Elvis Presley blev født Tupelo
Elvis blev født i et fattigt arbejderhjem på Old Saltillo Road i East Tupelo, et to-rums træhus, bygget af hans far, Vernon. Tvillingebroderen Jesse Garon Presley var død ved fødslen, og Elvis voksede op som forældrene Vernon og Gladys Presleys eneste barn. Som 13-årig flyttede han i 1948 med sine forældre til Memphis.
Hans fødehjem i den østlige ende af Tupelo er i dag indrettet som museum og er den mest besøgte bygning i Tupelo. Byens turisme er i høj grad centreret omkring Elvis Presley.
I Memphis boede familien Presley i et af de fattigste kvarterer, hvor der var nær tilknytning til den lokale kirke. I kirken kom Elvis tit på besøg sammen med sin mor, og det var her han fik de første musikalske erfaringer, da han både hørte og sang gospel. Familien var meget fattig og skiftede ofte bopæl, ikke sjældent efter mørkets frembrud. De holdt sig for det meste til det samme kvarter i byen, så sønnen kunne beholde sin skole.
Elvis gik i skole på Humes High School på North Manasas Street i Memphis. Den 9. april 1953 optrådte han ved den årlige skolefest med sangen "Keep Them Cold Icy Fingers Off Of Me" og efter et bragende bifald sang han som ekstranummer "Till I Waltz Again With You". 3. juni 1953 var Elvis færdig med sin skolegang. Fra han forlod skolen og til sit gennembrud som 18-årig ernærede han sig som lastbilchauffør og arbejdsmand hos det lokale el-firma, The Crown Electric Company til den formidable timeløn af 1,25 $.
Den 18. juli 1953 lavede han for egen regning en pladeindspilning af sangene "My Happiness" og "That´s When Your Heartaches Begin" i Sam Phillips' studie Sun Records, formodentlig som en gave til sin mor.
5. - 6. juli 1954 kom Elvis tilbage til Sun for at indspille endnu en plade, men uden helt at ramme den sound, som han ønskede. Med i studiet var guitaristen Scotty Moore og bassisten Bill Black, der begge var kendte studiemusikere hos Sun.
Under en pause i optagelserne begyndte Presley at klovne lidt med sangen "That's All Right", og de andre to fulgte med i klovnerierne. "That's All Right" kendte Elvis fra en pladeindspilning fra 1949 med Arthur (Big Boy) Crudup, der selv havde skrevet sangen, men Elvis og de to studiemusikere forsøgte sig nu med sangen i en langt mere rockende udgave, end den oprindelige. Sam Phillips optog dem på bånd, her var lige præcis den sound, som de havde søgt. Gruppen indspillede dernæst "Blue Moon of Kentucky" og de to numre blev udsendt som single den 8. juli. Phillips havde længe været på udkig efter en hvid sanger, der lød som en sort, og med Elvis havde han fundet en sådan.
10. juli blev "That's All Right" spillet for første gang i radioen. Det var på den lokale radiostation WHBQ, og det var dermed den lokale disc jockey, Dewey Phillips, der blev den første i verden, der spillede en Elvis-plade i radioen. Han var så begejstret for pladen, at han denne dag spillede den fjorten gange på sit program, og efter adskillige opringninger fra lytterne fik han samme aften hentet Elvis Presley ind til sit første radiointerview.
Fra februar 1955 og til november samme år turnerede Elvis sammen med sit band. De kaldte sig The Blue Moon Boys og bestod af Elvis Presley, vokal og rytmeguitar, Scotty Moore, leadguitar, Bill Black, bas og D.J. Fontana, trommer. Bandet blev opløst da Sun solgte Elvis' kontrakt, men blev også i årene herefter ved med at arbejde sammen.
Elvis indspillede i alt 20 sange mens han var hos Sun. De to af dem er gået tabt, mens de resterende 18 sange er i behold. Ti af disse blev udgivet af Sun i 1954-55 som Elvis' fem første singleplader.
Den 18. august 1955 blev 'Oberst' Tom Parker manager for Elvis Presley. Parker var ambitiøs og havde øje for Presleys kæmpepotentiale, og han gik straks i gang med at finde et pladeselskab af en størrelse, som Parker mente havde kapaciteten til et landsdækkende gennembrud for hans kunstner.
Sun Records solgte i november 1955 Presleys kontrakt til RCA Victor for 40.000,- dollars (heraf 5.000 direkte til Elvis), på daværende tidspunkt den største kontraktsum nogensinde. Elvis' første pladeudgivelse hos RCA var "Heartbreak Hotel".
I 1956 bragede Elvis Presley igennem på den nationale scene - og også snart den internationale - med en lyd og stil, som kombinerede mange af de musikelementer, han havde mødt. Elvis nedbrød på mange måder de sociale og racemæssige barrierer i tiden og indvarslede en ny æra i amerikansk populærmusik. Hans sceneoptræden var dynamisk og præget af rullende hoftebevægelser af en hidtil uset seksuelt udfordrende karakter.
Et årstid efter overgangen til RCA, nærmere bestemt den 4. december 1956, var Elvis på besøg hos Sun. Her var der andre unge kunstnere til stede, og der opstod en spontan jam-session, hvor der, udover Elvis Presley, deltog Carl Perkins, Johnny Cash og Jerry Lee Lewis. Denne happening blev optaget på bånd af Sam Phillips og udsendt mange år senere under titlen The Million Dollar Quartet, en titel, der blev anvendt som overskrift af et lokalt dagblad allerede dagen efter, da den siden så berømte happening blev omtalt.
I 1957 købte Elvis Graceland som hjem for både sig selv og sine forældre. Købsprisen var 100.000 dollars.
For bl.a. at sikre sig rettighederne til sine sange m.m. entrerede Elvis Presley med et musikforlag, Hill & Range Music Company. Forlaget, som havde hjemme på Broadway i New York, fik fra 1956 tilnærmelsesvis monopol på at levere sange til Elvis, både til pladeindspilninger og til film.
Hill & Range blev startet i 1943 af brødrene Aberbach og blev snart en vigtig faktor indenfor folkemusikken og country- & westernmusikken, navnet Hill & Range var forkortelser for hhv. 'hillbilly' og 'the wide-open range'. De nærmede sig efterhånden popmusikken og fik i 1955 en aftale i stand med Elvis og Tom Parker.
Som Elvis' popularitet steg ønskede forlaget en tættere kontakt til ham, og i 1956 oprettedes de to firmaer 'Elvis Presley Music Inc.' og 'Gladys Music Inc.' som Elvis og Parker var medejere af. Dette arrangement betød i virkeligheden, at hvis en sang skulle synges af Elvis skulle aftalen foregå gennem Hill & Range, som pressede på overfor sangskriverne for at få Elvis føjet til som medforfatter. Denne form for afpresning virkede kun på de nye og usikre sangskrivere, mens de mere professionelle ikke ville acceptere dette og dermed blev skræmt bort.
I sidste ende var det Elvis, der led under disse tilstande, idet hans sangmateriale dermed blev ringere og ringere, hvilket salgskurverne op gennem 1960'erne også vidner om.
[redigér] Salg af merchandice
Uddybende artikel: Elvis Presley Enterprises.Med det formål at sælge Elvis-relateret merchandice, så som T-shirts, postkort, tasker, håndklæder etc., altsammen med Elvis' navn eller foto på, oprettedes firmaet Elvis Presley Enterprises. Selskabet blev grundlagt på adressen Union Avenue nr. 160 i Memphis i 1955 af Elvis Presley og Bob Neal, der var Presleys manager før Tom Parker fik jobbet. Firmaet har eksisteret lige siden og er i dag en kæmpeforretning.
Uddybende artikel: Memphis-mafiaen.Memphis-mafiaen er navnet på den stab af body-guards, sikkerhedsfolk og medhjælpende venner, der konstant befandt sig i nærheden af Elvis Presley. Der var tale om en klike på - i perioder - op til 30 personer; rygklappere, nasserøve, spytslikkere og selvfølgelig også rigtige venner. Det startede allerede tidligt i hans karriere og fortsatte til hans død, og selve navnet fik de i Las Vegas i starten af 1960'erne, da gruppen på en løssluppen tur i byen havde mødt en journalist på en natklub. Hun skrev i næste dags avis en artikel, hvori hun kaldte dem The Memphis Mafia som en pendant til Frank Sinatras The Rat Pack. Navnet blev hængende, selv om Elvis selv yndede at kalde dem El's Angels - Elvis' Engle.
Gruppen stod til disposition for Elvis døgnet rundt og fungerede som et menneskeligt værn mod verden udenfor. De fulgte ukritisk Elvis' mindste vink og fik til gengæld dyre gaver, så som smykker, ure og biler. Medlemmer af Memphis-mafiaen måtte alle underkaste sig en ubetinget tavshedspligt, som faktisk først blev brudt kort før Elvis' død, da to af dem udsendte den afslørende bog "Elvis, What Happened?", der stillede kritiske spørgsmål til Elvis Presleys levevis.
Fra 1958 til 1960 aftjente Elvis sin værnepligt i Vesttyskland. Han boede i Bad Nauheim mens han var udstationeret i nabobyen Friedberg, hjemsted for den amerikanske militærbase Ray Barracks. Fra begyndelsen, 1. oktober 1958, boede han midlertidigt på Hilbert's Park Hotel, men flyttede kort tid efter til Hotel Grünewald, begge beliggende i Bad Nauheim. Den dag i dag står hele 2. salen på Hotel Grünewald uforandret som da Elvis med hele sit følge beboede alle fire værelser, og det er muligt at bo på værelse 10, hvor Elvis selv boede og ofte stod på altanen og vinkede til sine fans.
De sidste 15 måneder af Elvis' ophold i byen boede han med sin nærmeste familie og venner i et lejet privathus i Goethestrasse 14. Det var her, han første gang mødte sin senere hustru Priscilla, datter af en officer i Ray Barracks.
Elvis Presley vendte hjem fra Tyskland den 2. marts 1960 og blev hjemsendt tre dage senere, den 5. marts, med rang af sergent.
Elvis var spændt på, om hans mange fans havde holdt ved eller om de havde svigtet ham mens han var i Tyskland. Men Tom Parker havde sørget for, at RCA jævnligt udsendte plader med Elvis mens han var soldat, og da soundtracket fra hans første film efter soldatertiden, G.I.Blues, var på LP-hitlisten i USA i 111 uger i træk, var det tydeligt for enhver, at successen atter var hjemme. Snart tordnede han frem igen med millionsælgende sange som "It's Now Or Never", "Are You Lonesome Tonight?" og "Kiss Me Quick".
På daværende tidspunkt syntes Elvis Presleys plads på toppen af pop-tronen som nærmest urørlig. Han anslås at have solgt over 1 milliard plader.[1] I USA alene har han fået guld-, platin- eller multiplatin-belønninger for 140 forskellige albums og singler.
Film med Elvis Presley
Fra 1956 og frem til 1972 medvirkede Elvis i mange film, i alt 33 - startende med Love Me Tender og med de halvdokumentariske Elvis - That's The Way It Is og Elvis On Tour som de sidste.
Fra begyndelsen var det hensigten at gøre Elvis til "den nye James Dean", og de valgte filmroller bar tydeligt præg heraf. Men efter militærtjenesten tog hans filmkarriere mere retning af musicalgenren, først med G.I.Blues, der beskriver det sorgløse soldaterliv blandt de amerikanske styrker i Vesttyskland, og et år senere, med indspilningen af Blue Hawaii, var det definitivt slut med karrieren som karakterskuespiller. Kun i Charro!, som er en westernfilm fra 1969, blev musicalgenren fraveget.
Der var, navnligt i starten, tale om rene pengemaskiner. Filmene havde et stort og trofast publikum og havde samtidig lave produktionsomkostninger. De mange indlagte sange resulterede ofte i udgivelse af en LP-plade, som næsten pr. automatik blev solgt i kæmpeoplag. Med ca. tre film årligt var der dårligt nok tid til andet, så i årene med de mange filmindspilninger optrådte Elvis ikke live før end i 1968. Her optrådte han for et inviteret publikum i en TV-Special, der var sponseret af Singer Symaskiner og som i realiteten var hans comeback-show, hvor han i sort og kropsnært lædertøj sang en række af de gamle hits fra 1950'erne samt et par nye, bl.a. "If I Can Dream".
Ud over de mange film med Elvis Presley findes der tillige en lang række af film om Elvis Presley. En af de bedst kendte er den halvdokumentariske TV-film Elvis, der er instrueret af John Carpenter og har Kurt Russell i titelrollen. Filmen portrætterer Presleys karriere fra starten og frem til 1969.
Men også i spillefilm er Elvis Presley skrevet ind i handlingen, fx 3000 Miles To Graceland eller Forrest Gump, og i den 4. film i serien om Indiana Jones, 'Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige' høres "Hound Dog" med Elvis i radioen.
Elvis Presley på tysk frimærke fra 1988Fra 1969 og frem til hans død stod der turné og liveoptræden på programmet, hovedsageligt på International Hotel i Las Vegas, men også i mange andre byer rundt om i U.S.A. (Han gav aldrig koncerter andre steder end i Amerika).
Den største af de mange koncerter var Aloha From Hawaii fra 14. januar 1973, hvor over 1,2 milliarder TV-seere så Elvis via satellit. Det var en velgørenhedskoncert for kræftforskning og den første gang nogensinde, at en TV-udsendelse blev transmitteret til hele verden. Der var i virkeligheden tale om to koncerter, den første afholdt 12. januar. Denne blev båndet og holdt i reserve til øjeblikkelig udsendelse som erstatning for "den rigtige", hvis nu et eller andet skulle kikse i den direkte transmission. Dette blev dog ikke nødvendigt, så den koncert, der blev transmitteret 14. januar var, som planlagt, koncert nr. 2, direkte live-TV fra Hawaii. For begge show gælder, at Elvis var iklædt en hvid jumpsuit med "den amerikanske ørn" i pailletter på ryggen.
Elvis' sidste sceneoptræden var på Market Square Arena i Indianapolis og fandt sted den 26. juni 1977.
Elvis og Priscilla blev gift 1. maj 1967 i Las Vegas. 1. februar 1968 blev datteren Lisa Marie født. Der var ikke tale om et specielt velfungerende ægteskab, især fra 1969, hvor Elvis var på turne i lange perioder. Elvis og Priscilla blev separeret den 23. februar 1972 og dernæst skilt den 9. oktober 1973.
På grund af forkert kost blev Elvis i sine sidste leveår stadig mere og mere overvægtig. Han var tit på slankekur, men tog lynhurtigt på i vægt igen. Elvis blev gradvist afhængig af både sovemedicin og opkvikkende medicin, grænsende til narkomani. Hans personlige læge, George Nichopoulos, mistede sin autorisation i en tre måneders periode på grund af dårlig rådgivning og for at have givet Elvis for meget receptpligtig medicin.
Den 16. august 1977, dagen før den planlagte start på endnu en turne, blev Presley fundet liggende livløs på sit badeværelsesgulv hjemme i Graceland. Trods ihærdige genoplivningsforsøg såvel hjemme som på hospitalet blev han erklæret død på Baptist Memorial Hospital i Memphis kl. 15.30. Den egentlige dødsårsag blev aldrig officielt fastslået, men blev angivet som "uregelmæssig hjertefunktion".
Elvis blev efter sin død begravet på kirkegården Forrest Hill Cemetery på Elvis Presley Boulevard i Memphis. Der var imidlertid så stor opmærksomhed omkring hans gravsted, at han den 2. oktober 1977 sammen med sin mors jordiske rester blev genbegravet på Graceland. Nu er både Elvis, hans forældre, Vernon og Gladys Presley, samt hans farmor, Minnie Mae Presley, begravet i parken ved Graceland i den del som kaldes The Meditation Gardens.
The Meditation Gardens blev åbnet for offentligheden den 27. november 1977. Graceland er i dag indrettet som Elvis-museum og besøges årligt af flere end 600.000 mennesker fra hele verden, i USA kun overgået af Det Hvide Hus.
Elvis blev født i et fattigt arbejderhjem på Old Saltillo Road i East Tupelo, et to-rums træhus, bygget af hans far, Vernon. Tvillingebroderen Jesse Garon Presley var død ved fødslen, og Elvis voksede op som forældrene Vernon og Gladys Presleys eneste barn. Som 13-årig flyttede han i 1948 med sine forældre til Memphis.
Hans fødehjem i den østlige ende af Tupelo er i dag indrettet som museum og er den mest besøgte bygning i Tupelo. Byens turisme er i høj grad centreret omkring Elvis Presley.
I Memphis boede familien Presley i et af de fattigste kvarterer, hvor der var nær tilknytning til den lokale kirke. I kirken kom Elvis tit på besøg sammen med sin mor, og det var her han fik de første musikalske erfaringer, da han både hørte og sang gospel. Familien var meget fattig og skiftede ofte bopæl, ikke sjældent efter mørkets frembrud. De holdt sig for det meste til det samme kvarter i byen, så sønnen kunne beholde sin skole.
Elvis gik i skole på Humes High School på North Manasas Street i Memphis. Den 9. april 1953 optrådte han ved den årlige skolefest med sangen "Keep Them Cold Icy Fingers Off Of Me" og efter et bragende bifald sang han som ekstranummer "Till I Waltz Again With You". 3. juni 1953 var Elvis færdig med sin skolegang. Fra han forlod skolen og til sit gennembrud som 18-årig ernærede han sig som lastbilchauffør og arbejdsmand hos det lokale el-firma, The Crown Electric Company til den formidable timeløn af 1,25 $.
Den 18. juli 1953 lavede han for egen regning en pladeindspilning af sangene "My Happiness" og "That´s When Your Heartaches Begin" i Sam Phillips' studie Sun Records, formodentlig som en gave til sin mor.
5. - 6. juli 1954 kom Elvis tilbage til Sun for at indspille endnu en plade, men uden helt at ramme den sound, som han ønskede. Med i studiet var guitaristen Scotty Moore og bassisten Bill Black, der begge var kendte studiemusikere hos Sun.
Under en pause i optagelserne begyndte Presley at klovne lidt med sangen "That's All Right", og de andre to fulgte med i klovnerierne. "That's All Right" kendte Elvis fra en pladeindspilning fra 1949 med Arthur (Big Boy) Crudup, der selv havde skrevet sangen, men Elvis og de to studiemusikere forsøgte sig nu med sangen i en langt mere rockende udgave, end den oprindelige. Sam Phillips optog dem på bånd, her var lige præcis den sound, som de havde søgt. Gruppen indspillede dernæst "Blue Moon of Kentucky" og de to numre blev udsendt som single den 8. juli. Phillips havde længe været på udkig efter en hvid sanger, der lød som en sort, og med Elvis havde han fundet en sådan.
10. juli blev "That's All Right" spillet for første gang i radioen. Det var på den lokale radiostation WHBQ, og det var dermed den lokale disc jockey, Dewey Phillips, der blev den første i verden, der spillede en Elvis-plade i radioen. Han var så begejstret for pladen, at han denne dag spillede den fjorten gange på sit program, og efter adskillige opringninger fra lytterne fik han samme aften hentet Elvis Presley ind til sit første radiointerview.
Fra februar 1955 og til november samme år turnerede Elvis sammen med sit band. De kaldte sig The Blue Moon Boys og bestod af Elvis Presley, vokal og rytmeguitar, Scotty Moore, leadguitar, Bill Black, bas og D.J. Fontana, trommer. Bandet blev opløst da Sun solgte Elvis' kontrakt, men blev også i årene herefter ved med at arbejde sammen.
Elvis indspillede i alt 20 sange mens han var hos Sun. De to af dem er gået tabt, mens de resterende 18 sange er i behold. Ti af disse blev udgivet af Sun i 1954-55 som Elvis' fem første singleplader.
Den 18. august 1955 blev 'Oberst' Tom Parker manager for Elvis Presley. Parker var ambitiøs og havde øje for Presleys kæmpepotentiale, og han gik straks i gang med at finde et pladeselskab af en størrelse, som Parker mente havde kapaciteten til et landsdækkende gennembrud for hans kunstner.
Sun Records solgte i november 1955 Presleys kontrakt til RCA Victor for 40.000,- dollars (heraf 5.000 direkte til Elvis), på daværende tidspunkt den største kontraktsum nogensinde. Elvis' første pladeudgivelse hos RCA var "Heartbreak Hotel".
I 1956 bragede Elvis Presley igennem på den nationale scene - og også snart den internationale - med en lyd og stil, som kombinerede mange af de musikelementer, han havde mødt. Elvis nedbrød på mange måder de sociale og racemæssige barrierer i tiden og indvarslede en ny æra i amerikansk populærmusik. Hans sceneoptræden var dynamisk og præget af rullende hoftebevægelser af en hidtil uset seksuelt udfordrende karakter.
Et årstid efter overgangen til RCA, nærmere bestemt den 4. december 1956, var Elvis på besøg hos Sun. Her var der andre unge kunstnere til stede, og der opstod en spontan jam-session, hvor der, udover Elvis Presley, deltog Carl Perkins, Johnny Cash og Jerry Lee Lewis. Denne happening blev optaget på bånd af Sam Phillips og udsendt mange år senere under titlen The Million Dollar Quartet, en titel, der blev anvendt som overskrift af et lokalt dagblad allerede dagen efter, da den siden så berømte happening blev omtalt.
I 1957 købte Elvis Graceland som hjem for både sig selv og sine forældre. Købsprisen var 100.000 dollars.
For bl.a. at sikre sig rettighederne til sine sange m.m. entrerede Elvis Presley med et musikforlag, Hill & Range Music Company. Forlaget, som havde hjemme på Broadway i New York, fik fra 1956 tilnærmelsesvis monopol på at levere sange til Elvis, både til pladeindspilninger og til film.
Hill & Range blev startet i 1943 af brødrene Aberbach og blev snart en vigtig faktor indenfor folkemusikken og country- & westernmusikken, navnet Hill & Range var forkortelser for hhv. 'hillbilly' og 'the wide-open range'. De nærmede sig efterhånden popmusikken og fik i 1955 en aftale i stand med Elvis og Tom Parker.
Som Elvis' popularitet steg ønskede forlaget en tættere kontakt til ham, og i 1956 oprettedes de to firmaer 'Elvis Presley Music Inc.' og 'Gladys Music Inc.' som Elvis og Parker var medejere af. Dette arrangement betød i virkeligheden, at hvis en sang skulle synges af Elvis skulle aftalen foregå gennem Hill & Range, som pressede på overfor sangskriverne for at få Elvis føjet til som medforfatter. Denne form for afpresning virkede kun på de nye og usikre sangskrivere, mens de mere professionelle ikke ville acceptere dette og dermed blev skræmt bort.
I sidste ende var det Elvis, der led under disse tilstande, idet hans sangmateriale dermed blev ringere og ringere, hvilket salgskurverne op gennem 1960'erne også vidner om.
[redigér] Salg af merchandice
Uddybende artikel: Elvis Presley Enterprises.Med det formål at sælge Elvis-relateret merchandice, så som T-shirts, postkort, tasker, håndklæder etc., altsammen med Elvis' navn eller foto på, oprettedes firmaet Elvis Presley Enterprises. Selskabet blev grundlagt på adressen Union Avenue nr. 160 i Memphis i 1955 af Elvis Presley og Bob Neal, der var Presleys manager før Tom Parker fik jobbet. Firmaet har eksisteret lige siden og er i dag en kæmpeforretning.
Uddybende artikel: Memphis-mafiaen.Memphis-mafiaen er navnet på den stab af body-guards, sikkerhedsfolk og medhjælpende venner, der konstant befandt sig i nærheden af Elvis Presley. Der var tale om en klike på - i perioder - op til 30 personer; rygklappere, nasserøve, spytslikkere og selvfølgelig også rigtige venner. Det startede allerede tidligt i hans karriere og fortsatte til hans død, og selve navnet fik de i Las Vegas i starten af 1960'erne, da gruppen på en løssluppen tur i byen havde mødt en journalist på en natklub. Hun skrev i næste dags avis en artikel, hvori hun kaldte dem The Memphis Mafia som en pendant til Frank Sinatras The Rat Pack. Navnet blev hængende, selv om Elvis selv yndede at kalde dem El's Angels - Elvis' Engle.
Gruppen stod til disposition for Elvis døgnet rundt og fungerede som et menneskeligt værn mod verden udenfor. De fulgte ukritisk Elvis' mindste vink og fik til gengæld dyre gaver, så som smykker, ure og biler. Medlemmer af Memphis-mafiaen måtte alle underkaste sig en ubetinget tavshedspligt, som faktisk først blev brudt kort før Elvis' død, da to af dem udsendte den afslørende bog "Elvis, What Happened?", der stillede kritiske spørgsmål til Elvis Presleys levevis.
Fra 1958 til 1960 aftjente Elvis sin værnepligt i Vesttyskland. Han boede i Bad Nauheim mens han var udstationeret i nabobyen Friedberg, hjemsted for den amerikanske militærbase Ray Barracks. Fra begyndelsen, 1. oktober 1958, boede han midlertidigt på Hilbert's Park Hotel, men flyttede kort tid efter til Hotel Grünewald, begge beliggende i Bad Nauheim. Den dag i dag står hele 2. salen på Hotel Grünewald uforandret som da Elvis med hele sit følge beboede alle fire værelser, og det er muligt at bo på værelse 10, hvor Elvis selv boede og ofte stod på altanen og vinkede til sine fans.
De sidste 15 måneder af Elvis' ophold i byen boede han med sin nærmeste familie og venner i et lejet privathus i Goethestrasse 14. Det var her, han første gang mødte sin senere hustru Priscilla, datter af en officer i Ray Barracks.
Elvis Presley vendte hjem fra Tyskland den 2. marts 1960 og blev hjemsendt tre dage senere, den 5. marts, med rang af sergent.
Elvis var spændt på, om hans mange fans havde holdt ved eller om de havde svigtet ham mens han var i Tyskland. Men Tom Parker havde sørget for, at RCA jævnligt udsendte plader med Elvis mens han var soldat, og da soundtracket fra hans første film efter soldatertiden, G.I.Blues, var på LP-hitlisten i USA i 111 uger i træk, var det tydeligt for enhver, at successen atter var hjemme. Snart tordnede han frem igen med millionsælgende sange som "It's Now Or Never", "Are You Lonesome Tonight?" og "Kiss Me Quick".
På daværende tidspunkt syntes Elvis Presleys plads på toppen af pop-tronen som nærmest urørlig. Han anslås at have solgt over 1 milliard plader.[1] I USA alene har han fået guld-, platin- eller multiplatin-belønninger for 140 forskellige albums og singler.
Film med Elvis Presley
Fra 1956 og frem til 1972 medvirkede Elvis i mange film, i alt 33 - startende med Love Me Tender og med de halvdokumentariske Elvis - That's The Way It Is og Elvis On Tour som de sidste.
Fra begyndelsen var det hensigten at gøre Elvis til "den nye James Dean", og de valgte filmroller bar tydeligt præg heraf. Men efter militærtjenesten tog hans filmkarriere mere retning af musicalgenren, først med G.I.Blues, der beskriver det sorgløse soldaterliv blandt de amerikanske styrker i Vesttyskland, og et år senere, med indspilningen af Blue Hawaii, var det definitivt slut med karrieren som karakterskuespiller. Kun i Charro!, som er en westernfilm fra 1969, blev musicalgenren fraveget.
Der var, navnligt i starten, tale om rene pengemaskiner. Filmene havde et stort og trofast publikum og havde samtidig lave produktionsomkostninger. De mange indlagte sange resulterede ofte i udgivelse af en LP-plade, som næsten pr. automatik blev solgt i kæmpeoplag. Med ca. tre film årligt var der dårligt nok tid til andet, så i årene med de mange filmindspilninger optrådte Elvis ikke live før end i 1968. Her optrådte han for et inviteret publikum i en TV-Special, der var sponseret af Singer Symaskiner og som i realiteten var hans comeback-show, hvor han i sort og kropsnært lædertøj sang en række af de gamle hits fra 1950'erne samt et par nye, bl.a. "If I Can Dream".
Ud over de mange film med Elvis Presley findes der tillige en lang række af film om Elvis Presley. En af de bedst kendte er den halvdokumentariske TV-film Elvis, der er instrueret af John Carpenter og har Kurt Russell i titelrollen. Filmen portrætterer Presleys karriere fra starten og frem til 1969.
Men også i spillefilm er Elvis Presley skrevet ind i handlingen, fx 3000 Miles To Graceland eller Forrest Gump, og i den 4. film i serien om Indiana Jones, 'Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige' høres "Hound Dog" med Elvis i radioen.
Elvis Presley på tysk frimærke fra 1988Fra 1969 og frem til hans død stod der turné og liveoptræden på programmet, hovedsageligt på International Hotel i Las Vegas, men også i mange andre byer rundt om i U.S.A. (Han gav aldrig koncerter andre steder end i Amerika).
Den største af de mange koncerter var Aloha From Hawaii fra 14. januar 1973, hvor over 1,2 milliarder TV-seere så Elvis via satellit. Det var en velgørenhedskoncert for kræftforskning og den første gang nogensinde, at en TV-udsendelse blev transmitteret til hele verden. Der var i virkeligheden tale om to koncerter, den første afholdt 12. januar. Denne blev båndet og holdt i reserve til øjeblikkelig udsendelse som erstatning for "den rigtige", hvis nu et eller andet skulle kikse i den direkte transmission. Dette blev dog ikke nødvendigt, så den koncert, der blev transmitteret 14. januar var, som planlagt, koncert nr. 2, direkte live-TV fra Hawaii. For begge show gælder, at Elvis var iklædt en hvid jumpsuit med "den amerikanske ørn" i pailletter på ryggen.
Elvis' sidste sceneoptræden var på Market Square Arena i Indianapolis og fandt sted den 26. juni 1977.
Elvis og Priscilla blev gift 1. maj 1967 i Las Vegas. 1. februar 1968 blev datteren Lisa Marie født. Der var ikke tale om et specielt velfungerende ægteskab, især fra 1969, hvor Elvis var på turne i lange perioder. Elvis og Priscilla blev separeret den 23. februar 1972 og dernæst skilt den 9. oktober 1973.
På grund af forkert kost blev Elvis i sine sidste leveår stadig mere og mere overvægtig. Han var tit på slankekur, men tog lynhurtigt på i vægt igen. Elvis blev gradvist afhængig af både sovemedicin og opkvikkende medicin, grænsende til narkomani. Hans personlige læge, George Nichopoulos, mistede sin autorisation i en tre måneders periode på grund af dårlig rådgivning og for at have givet Elvis for meget receptpligtig medicin.
Den 16. august 1977, dagen før den planlagte start på endnu en turne, blev Presley fundet liggende livløs på sit badeværelsesgulv hjemme i Graceland. Trods ihærdige genoplivningsforsøg såvel hjemme som på hospitalet blev han erklæret død på Baptist Memorial Hospital i Memphis kl. 15.30. Den egentlige dødsårsag blev aldrig officielt fastslået, men blev angivet som "uregelmæssig hjertefunktion".
Elvis blev efter sin død begravet på kirkegården Forrest Hill Cemetery på Elvis Presley Boulevard i Memphis. Der var imidlertid så stor opmærksomhed omkring hans gravsted, at han den 2. oktober 1977 sammen med sin mors jordiske rester blev genbegravet på Graceland. Nu er både Elvis, hans forældre, Vernon og Gladys Presley, samt hans farmor, Minnie Mae Presley, begravet i parken ved Graceland i den del som kaldes The Meditation Gardens.
The Meditation Gardens blev åbnet for offentligheden den 27. november 1977. Graceland er i dag indrettet som Elvis-museum og besøges årligt af flere end 600.000 mennesker fra hele verden, i USA kun overgået af Det Hvide Hus.
Saturday, January 15, 2011
Subscribe to:
Posts (Atom)